Cases / Væk med bøvlet for unge skatteydere

Væk med bøvlet for unge skatteydereVæk med bøvlet for unge skatteydere

Unge skatteborgere er født med en mus i hånden og ivrige brugere af tjeneste på nettet. Alligevel bruger de kun i meget begrænset omfang SKAT’s digitale løsninger. SKAT fik ideer til, hvordan de yngste skatteborgere kan blive digitalt selvhjulpne.

”Hvad betyder det der ord restskat? Jeg ved ikke, hvad de mener. Det er som om, jeg skal betale dem penge””Hvad betyder det der ord restskat? Jeg ved ikke, hvad de mener. Det er som om, jeg skal betale dem penge”

HF studerende, 21 år

Da Sara modtager årsopgørelsen for 2009, ser hun kun på det vedlagte girokort, og det får hende til at smile stort. Her står nemlig 00 i betalingsfeltet. At der længere oppe i årsopgørelsen står, at hun har en restskat på 426 kroner, som hun kan betale med girokortet, forstår hun først, da MindLabs interviewer gør hende opmærksom på det. Og så bliver hun for alvor forvirret: ”Jeg ved bare, at de trækker 39 % fra min løn. Hvis de ikke gør det ordentligt, så skal det vel ikke gå ud over mig!”
Saras vanskeligheder med at håndtere sin skattesag er ikke enestående. Studiet, der fokuserede på de unges udfordringer med at håndtere deres skattesager konkluderede, at de unge ikke ved, at de selv har et ansvar for at betale det korrekte beløb i skat. Samtidig har de unge meget svært ved at bruge SKAT’s digitale løsninger, simpelthen fordi det kræver en viden om skat og skattesystemet, som de unge ikke har.

MindLab talte med:MindLab talte med:

• 9 unge under 30 år fra København, Falster og Midtjylland med et uddannelsesniveau svingende fra folkeskolens 9. klasse til universitetet.
• Ansatte i SKAT både fra departementet, regionerne og de lokale call centre.

De vigtigste resultaterDe vigtigste resultater

• Grundig viden om mødet mellem SKAT og unge.
• Indsigter om at mødet mellem SKAT og unge først og fremmest bliver bøvlet, fordi skattesystemet og TastSelv opleves som uigennemskueligt.
• Konkrete løsninger, som skal øge de unges bevidsthed om eget ansvar og handlemuligheder i forhold til SKAT.
• Konkrete løsninger, som forenkler SKATs kommunikation og digitale løsninger.

Sådan gjorde MindLabSådan gjorde MindLab

De unge skatteborgere er på et tidspunkt i deres liv, hvor de skal tilegne sig viden og kompetencer på mange områder og så kommer områder som deres skatteforhold bagerst i rækken. Derfor er det også vanskeligt at interviewe disse borgere om deres skatteforhold. De kan simpelthen ikke huske eller ved måske slet ikke, hvad de har gjort eller undladt at gøre i relation til SKAT. Observation spillede derfor en vigtig rolle i studiet. MindLab og medarbejdere fra SKAT tog hjem til de unge og sad ved siden af dem, da de åbnede deres forskudsopgørelse. Og her myldrede tvivlsspørgsmålene frem: Får man for eksempel penge tilbage eller skylder man penge, når SKAT skriver, at man skal betale restskat?

Vi tog til Falster og sad ved siden af 21-årige Dennis, mens han prøvede kræfter med at forsøge at ændre sin forskudsopgørelse på TastSelv. En stort set umulig opgave for en ung automekanikerlærling, som ikke havde meget viden om skattesystemet.
Historierne fra de unge borgeres liv blev efterfølgende brugt til at omsætte til konkrete initiativer i samarbejde med de ansatte i SKAT.
Studiet har blandt andet affødt et tværministerielt projekt om forbedring af undervisningsmaterialer til unge skatteborgere.

”Jeg ville aldrig turde gå ind og rode med min egen skat på nettet. Det ville jo være virkelig ærgerligt, hvis jeg gjorde noget forkert og så fik et kæmpe skattesmæk””Jeg ville aldrig turde gå ind og rode med min egen skat på nettet. Det ville jo være virkelig ærgerligt, hvis jeg gjorde noget forkert og så fik et kæmpe skattesmæk”

Automekaniker, 21 år

Andre væk med bøvlet casesAndre væk med bøvlet cases

Væk med bøvlet – et bedre møde med den offentlige forvaltning

Væk med bøvlet for unge arbejdsskadede

Borgerportræt, arbejdsskadet

Væk med bøvlet for unge virksomhedsejer

Borgerportræt, virksomhedsejer

Borgerportræt, skatteyder

Andre casesAndre cases

Da SKAT udskød mobil TastSelv

Oplevet retssikkerhed i mødet med SKAT

MedierMedier

Hør Sara læse sin årsopgørelse

This text will be replaced
Relaterede tags: