Borgerportræt, arbejdsskadet

To hvide ringbind fyldt med papirer

Lige da Jeanett havde fået genoptaget sin sag, brugte hun langt tid på at læse alle de breve, som hun fik. I dag er hun holdt op med at læse brevene grundigt for ud af de i alt 25 breve, som Jeanett har fået, har der kun været fire, som hun skulle besvare.

”Hver gang jeg får brev fra Arbejdsskadestyrelsen, får jeg ondt i maven. For skriver de nu, at jeg ikke har ret til noget, eller får jeg en erstatning? Nogle gange har jeg kigget i postkassen hver dag, bare fordi jeg håbede, at der var nyt fra dem.”

Arbejdsskadet SOSU-hjælper, 24 år

Jeanett har to hvide ringbind fyldt til bristepunktet med breve fra Arbejdsskadestyrelsen. De begyndte at komme, da hun fik genoptaget sin sag hos Arbejdsskadestyrelsen for tre år siden.

”En dag kom der to breve på én gang. De var i hver sin konvolut, så jeg går ud fra, at de må bruge nogle penge på porto derinde.”

Jeanett fik et knæk i ryggen, da hun støttede en beboer på det plejehjem, hvor hun var i praktik som SOSU-hjælper. Smerterne er langsomt blevet værre. I dag tilbringer hun en stor del af sin dag i sengen. Det gør simpelthen for ondt at være oppe. Tre år efter ulykken opfordrede hendes forsikringsselskab til at bede Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage hendes sag.

”Jeg havde ikke de store forventninger, for jeg havde hørt, at Arbejdsskadestyrelsen var meget tunge at danse med. På det tidspunkt håbede jeg jo også bare, at smerterne ville gå over igen.”

Lige da Jeanett havde fået genoptaget sin sag, brugte hun lang tid på at læse alle de breve, som hun fik. Hendes mor arbejder som revisor og hjalp hende med at læse brevene, for Jeanett syntes, at de var fyldt med svære ord.

”Min mor har taget meget styring med det, fordi jeg ikke har det store overskud. Alle de der forskellige mennesker, som skulle udtale sig om min sag, og så sendte Arbejdsskadestyrelsen bagefter deres udtalelser til mig.”

I dag er hun holdt op med at læse brevene grundigt for ud af de i alt 25 breve, som Jeanett har fået, har der kun været fire, som hun skulle besvare. Det vigtigste var et spørgeskema, hvor hun skulle redegøre for, hvordan ulykken var sket, og hvordan det påvirkede hendes arbejdsliv. Det irriterede Jeanett, for hun synes, at hendes ulykke havde store konsekvenser for hele hendes liv. Smerterne gik ud over alt fra hendes forhold til sine venner til hendes mulighed for at gå i højhælede sko.
Jeanett endte med selv at håndskrive et brev til Arbejdsskadestyrelsen, hvor hun gjorde opmærksom på alle de konsekvenser, som smerterne havde for hendes hverdag.

I de seneste otte måneder har Jeanett ikke fået nogen breve fra Arbejdsskadestyrelsen, og det gør hende urolig.
”De har alle lægeerklæringer, alle forsikringspapirer, så hvorfor får jeg ikke min endelige afgørelse? Det ville være fint med et brev, hvor de skrev, hvor de er henne i forløbet og så en forklaring på, hvorfor de ikke kan afgøre sagen endnu.” siger Jeanett, som håber på en erstatning, som er stor nok til, at hun kan få bygget om i huset, så det bliver nemmere at gøre rent. Hun har prøvet at ringe ind til Arbejdsskadestyrelsen og spurgt om, hvorfor hun ikke hører noget. Det fik hun ikke noget ud af.
”Damen sagde bare, at mit opkald var noteret, og at hun lige ville undersøge det, altså hvorfor der gik så lang tid. Og så har jeg ikke hørt noget siden.”
Jeanett er dog fast besluttet på, at hun vil blive ved med at ringe engang imellem – bare for at være sikker på, at sagen stadig er i gang.